Tuesday, January 04, 2005

Bogen: "Brødrene Woetmann af Danmark"

.

Sunday, October 24, 2004

12:59 - LE

hestetrampen, hestetrampen!

Hesten presses ud af din kind. Og hvem sover
i blomstertærten med ni pakker knuste kiks?, for at vende tilbage.

hestetrampen, hestetrampen! (Nej!, en elg!) For at vende tilbage til udgangspunktet. Vi siger tak til: Louise (først og fremmest), Ronni, Thomas Menneskesøn, Anton, grisen, en ufattelig Q-hær, Capitol Hill, Else, elgen og alle de andre og uniformerne?

"Læder er vi. Vores far sendte os ud i verden.

Sange var vi. Vores far sendte os til verden."

12:52 PC

Elgen har hængt sig i bøgen.

Åhnej!

12:47 PC

To brødre forsvandt
men det blæste i lungerne

en elvis-flamingo.

12:44 PC

en skades død spænder ben
fordi mit øje ser igennem dét
vi kalder dagligdag og tv

dagligdag og tv, march
når fuglen kvidrer den sidste
sang i sit liv.

12:37 - LE

Kommunikationsproblemer. 25 min. endnu. Trumpet!

12:33 - LE

Så står Stein og stritter her nær slutningen, afgrunden. Vi skal have kylling til aftensmad med porrer og sovs. Og det regner ikke længere. Skaden hænger stadig i området. At elske og alt.

12:25 PC

i regnen folder vandet sig til dig
jeg tegner blikket
som du lader falde op

12:20 - LE

Med en sæl i flammer ud af maven og røg fra næsen
kan det næsten ikke gå galt så du kan sagtens kaste
dig op de syv favne, siger jeg. Mener; der kan jo ikke
ske noget, sådan rigtigt farligt, du bliver bare stærkere, stærkere lillebror!

12:16 PC

Døden er ikke at elske og alt er som det plejer.

SUT

11:56 PC

En sæl i flammer rammer mig i maven
fuck!
det gør så ondt
og av
når ilden er for varm
så brænder det
i gerne.

11:53 PC

Jeg drikker ikke kaffe kun lidt the
med sukker ingen mælk. En krukkes
suk er faldet ind i min mund og
fylder rigtig meget som et fly
som om hun snorker.

11:52 - LE

- I er vanvittige på den gode måde, griner Louise og blinker til Ronni, der sidder på sofaen. Den grønne sofa. Thomas og Anton og sælen, der snart ikke er andet end aske ler med. Man skærer middagstiden om et øjeblik og gør sig klar.
- husk nu Døden, fortsætter Louise i et alvorligere tonelege og trækker i sit sorte tøj. Solen skinner.

11:50 PC

Planten i min rude sprænger glasset
når den står så stille stirrer den
på mig måske, måske på gaden
himlen. Hvad ved jeg den ligner
noget jeg har spist i går. En fugl?
Planten er en fugl, en elg
med vingerne i strakt figur
og fjer, der ligner kvinder.

11:47 PC

så skriger hesten gennem natten
til en dag begynder synger
digter, digter, åh så nøgen
inderlige udsagn som flasker.

11:40 - LE

Nu står den på kaffe og det er mit materiale. Den der blanding af giraf og total giraf; ligger fint oven på vores tid. Så gammel og så skør. Kan man bevæge sig mod "liv og død". Så det kan man sige med en vis overbevisning. At vælte rådne overbevisninger og ramme dem med lyn.

11:12 PC

Elgen presses ud af kinder. Jeg drikker kun the. Også vin og øl. Blommetærter maven. Ni pakker kiks er blevet som. Mine tænder gør hud og presser elgen ud. Slud sløver at snevejr gør noget som folk som verden er tyk.

11:11 LE

kaster granater for svin kaster kød til får og
denne hånd med en ring af sølv på den lange
smækker jeg på bordet for folket.

Find jer i hvad som helst!
Find jer i hvad som helst!
Find jer i hvad som helst!

11:05 PC

Hun sidder stadig fast i der hvor
planten tænker. Det er der i
vindueskarmen. Jeg kan se hun
ligner lidt sig selv og tegner
store flader: firkant, firkant,
cirkel sådan tegner hun.
Jeg fregner natten ud til morgen.

10:48 - LE

Jeg kan stadig tåle en tår vin med jorbær- og chokoladesmag i (så sådden en tar jeg)
eller endnu et ord (vi må finde ud af hvad det koster) kaster sig
for mine øjne, så blå som dagen er lang, men jeg siger lige noget
før jeg falder. Når tyrene holder parade kommer musene frem. Eller.
Et tegn i sætningens fjæs er en figur der holder balancen for fæ (og andre akademikere).
Det er sjovere at se ud af fjernsynet end ind i det. Så er det på plads.

10:35 - LE

Her står vi så og stirrer fra et bjerg der smuldrer under vores fødder. Hvor har jeg nu lagt Shades digtning henne? Vent lige et øjeblik mens jeg "sømmer en appelsin på månen" og ordner andre slige sager. Det er en lise at døgnet får en ende. Men jeg er primært bare træt, hvor er læseren? Vel var det meningen at publikum skulle følge med. Jeg banker lige en bold afsted. Sådan.

Rimbaud skriver:

"Drømmende Scapin
gnubber en kanin
ünder frakken.


Colombina,
- som man kneppede! -
- do, mi, - tjattede

til kaninens øje,
som snart kom
ud af kontrol
og blev pløret.
"

10:28 PC

Det er fantastisk privilegeret at man lever i et samfund, hvor man kan tillade sig at gøre noget så meningsløst som at skrive næsten konstant i et døgn.

10:25 PC

Bror!

Syng gyng-gang og marcherende
blomster - væggen er hvid! væggen
er hvid! og Bror! sådan sker det
at et uendeligt døgn begynder at
tabe sig. Enden kan ses, selvom
skriften er flosset synger vi
styrtregn tordenknald tale-
rør-flikflak. Vi skal ud hvor vi ikke
kan bunde. Vi skal dømmes for
andet end øjnenes skyld.

10:20 - LE

Vi bor på Paradisæblevej en god
kommunisme og mennesker oppe i sneen,
jeg, jeg griber min kaffekanden
og hælder den så det smelter. Vores hjerter
er et andet sted. Det er problemet for det moderne
menneske. Hvor er mine briller?

10:12 PC

Selv forfattere blir svimle
når døgnet skrives ud

10:04 PC

Den lige vind i plantens talje
rummet morgen av
det drøner ind med hvide skyer
elgen svæver dér for oven
jeg kan ikke mærke mine fingre
jeg kan ikke mærke mine fingre
selvom sproget flyder frit
betyder hesten hare. Nej.

09:56 - LE

Lillebror!

Du kan ikke længere mærke noget, selv verden
blev bedøvet i en tidlig alder, du er ikke alene.

Du skal ikke være ked af det.

Lad det være det samme og lad
det være min besværgelse.0

09:50 PC

Jeg skyder
dine drømme ud så fugle
kan falde helt frit
mod asfalt. Fugle falder
mod asfalt og fylder drømme ud.
Finger i luft tegner cirkel.

09:39 - LE

Morgen over København og alt
der kan farves er et vildnis af jeg
med hænderne hævet ind i
den flydende verden der ligner et bur.

Måske kommer der sne, det kan være
der kommer sne. En fugl der ikke kan se.

09:40 PC

Men altså Thomas vågner op og ved ikke, hvor han er. Det er ikke rart. Han klamrer sig til sengekanten. Han er blevet mindre, meget lille. Dynen er så stor at den minder ham om en bjergkæde. Han bestiger den. Og skuer udover rummet. Han er helt alene. Nej. Ikke helt alene. På gulvet vandrer nogle høns rundt med ringe rundt om vingerne. Ellers ingen. Han har ikke været der før men det ligger i nærheden af Borgergade.

19:14 - LE

Går på gaden og trækker en smøg til et klarere hoved til det sidste stykke.

09:04 PC

White Stripes:

Be like the squirrel, girl
Be like the squirrel
Give it a whirl, girl
Be like the squirrel

08:57 PC

Et vildnis har lagt sig her til morgen
om alt, der kan farves
og jeg ved slet ikke slet ikke
hvordan det lyder. Flyder bare rundt
med hænderne hævet
som en fugl i et bur forvirret
krøllekrøl krøl. Et vildnis har lagt sig her
til morgen og det kan være
det sner.

08:46 - LE

Det skal ikke være rigtigt det
kan ikke være rigtigt det jo; nu
er der sgu en skade der vil ind af mit
vindue, ka du komme væk! det er mit
rum, mit mit mit mit mit mit mit mit mit

08:19 LE

Borum skriver bl.a. (i "poetisk modernisme") om Mallarmé:

"Mallarmés poetiske verden består af idé og antydning, af mystik og musik. Ting og oplevelser forvandles til billeder på vej mod nye billeder i en raffineret ordmagi, en impressionistisk punktmusik. Symbolerne som bruges er overdækkede sammenligninger der udnytter korrespondenserne (som Baudelaire og Rimbaud havde skildret dem) overgangene melleme sanseområderne, blandingen af plastiske og musikalske effekter. Alt sker i den yderste tæthed, udviklings-løst, forkortet ned til essens"

08:17 PC

Det halter med at få det til at løbe rundt men det går godt.

08:16 PC

Hvis det skal være rigtigt bor der 37 000 pandaer i dyrehaven. De har bare lært at gemme sig virkelig godt. Så sidder de i deres gemmesteder og gumler helt fantastiske grene fra træerne. Eg, bøg, osv.

08:09 PC

Jeg er kvast i dette kortspil af fornuft
på væggen slår en plante sine
rødder som en terning
rundt på siden rammer
Mallarmé som kvæget
og det græs fra hagen dagen
vågner op og lyset sitrer
ruder dame vander virkelig.

08:06 LE - Readymade

dewn dede dede dewn-dewn

dewn dede dede dewn-dewn

tusj tusj tusj tusj tusj tusj

07:59 LE - Readymade (Santa Helena)

This is a well-balanced blend with components carefully vinified from hand picked grapes. Intense color and complex aromas of fresh strawberry, toasted coffe beans and chocolate, mixed with nice herbacceous aromas which open your senses to an attack of ripe fruits complemented with soft tannins.

07:56 PC

En kylling så sit snit til at hakke de flåede tomater

næbet i storm
næbet i storm

07:53 LE

et døgn ligner en evighed, når man sætter farvet glas for sine øjne.

07:48 LE

Snespildt truttende af hyre kantrer krabaten sig op
på siden af Satan der holder på sit. Louise ringer fra
et andet land og vil bare snakke. I Hviderusland får
oppositionen i bedste fald tæsk, men hvem bekymrer sig
om det?, der ligger så meget politik og gemmer sig i
det æstetiske. Kabelbåren tekst for husarenes skyld.

07:47 PC

Problemet ved denne tilstand. Stilstand. Er at jeg ikke kan mærke mig selv. Jeg kan bevæge mine fingre, mine ben, min krop, men det føles forkert. Det føles ikke som mig. Tingene bevæger sig langsommere end de plejer.

07:43 PC

Vand har aldrig smagt bedre end nu
hvor dagen begynder og hvor er min sæl?
Bror! sælen blev druknet i nat
den sgu' brænde jeg holder hænderne
ind mod øjnene
verden styrer forkert
//øglekrop eksplosiv!

07:35 LE

- Hornstunge, min gamle ven, jeg kan godt se dig derude
som du dog springer! rundt, hvad er det jeg godt må, kan du
ikke tale uden at det skal foregå med tunger? Jaja, jeg ved det
godt.

07:29 LE

Men jeg ved ikke hvad der skal ske med mit selv, du står
ovre i hjørnet og piller ting ud af næsen; lillebror! ka du så
komme til dig selv, siger jeg, uden længere at kunne bedømme
afstanden til kaffekanden. Efter atten timers lytten hører jeg
stadig bare en smule krusen på overfladen. Lyden ligner hør!

07:29 PC

Himlen er mørkeblå, væggen er hvid
og kroppen et hylster jeg mærker.

07:23 LE

Thomas begynder pludselig at stønne og stampe og hoppe op og ned
på skrivebordet. - Jeg er her stadig, stønner han, se hvor hastigt
det lysner, hvad skal der ske i dag? Hvad skal der ske i dag?

07:19 LE

Hvad tænker man på når man tænker
det rammer sig nok at sætte et spørgsmålstegn
ved, skal der være noget at skrive på?

07:13 PC

Det fylder os og sætter sig i alle ting.

06:40 PC input fra tidligere

Pigerne er ler. Jeg ved det
ikke. Du kravler inde i væggen.

Det
gør jeg heller ikke.

06:38 PC

Da jeg lukkede mine øjne dansede det omkring med væsner. Personer. Jeg siger lad os da bare drøne hjernen ud til dér hvor tingene hopper af kæden. Men det er mærkeligt at mærke personer tale når man lukker øjnene. Det er det sgu. Jaja.

06:23 LE

Jeg tænker på dine blinke blankeøjne og drikker lidt mælk
ser ind i det hele som det nu viser sig i timen mellem
06 og 07. Lov mig nu at du ikke sover fra de syner. Det
ville være synd. (i morgen findes systemerne igen, bare rolig)

06:07 LE

Lyden når du tænder din cigaret og suger ind. Du får grineflip umiddelbart efter at jeg er kommet oppe i dig, det har jeg ikke prøvet før. Kaffen er for længst blevet kold. Jeg har belagt mine tænder med et lag af sukker. Så glider det lettere ned. Jeg slår på tasterne som et klaver. Jeg har ikke fysik til det her. Man kan skrive personer ind og ud af teksten. Det betyder noget. Hjemkomst. Den svage summen fra byen. Krigen mod terror. Lyden når du tænder din cigaret og suger ind. Balkanmusik og en lussing så det synger. Jeg napper i din blottede hals. Læg lige mærke til at alt er som før. Min seng er et skib der hælder til den ene side.

05:50 LE

Subjektvikaren læser
skriften på væggen og
skriger til himlen, hvorefter hun går hen og slår til Søren.

05:45 LE

Der er tre personer, vi ikke ved nær nok om, trods de sidste timers storslåede teoretiske forsøg: Ronni, Erik og Louise (hende trænger man aldrig helt til bunds i). Alle er direkte impliceret i spørgsmålet om sammenhængen mellem kunst, kultur og etnicitet. Lad os skænke disse seks høns som et offer.

05:45 PC

I skal ikke Døm-
me os for vores
blå øjnes skyld.

05:38 LE

Jørgen Leth siger i et interview:

"Der skal være en anarkistisk drift efter at udforske, finde ud af og hele tiden sætte sig selv på spil.", hvilket han jo kun har så evig ret i. Lad det blive skrevet bag øret.

05:17 PC

Henne i telefonboksen har Anton gemt sig. Han har klemt sig inde mellem røret og fornuften. Anton er bange for ørnen for enden af Borgergade. Det er ellers en kvik fugl. Meget høflig. Louise gik over til Thomas, og sådan kan man mødes på kryds og tværs af alle græsser op til fornuft. Start as you mean to go on. Næbbet voldsomt kvidrende i takt med skrivemaskinen som bare er et billede. Thomas, Thomas sover godt.

05:13 LE

Blomster slår ud og sender smil gennem ruden. Et par er netop kommet
hjem med en hånd ud af munden og en fisk er ingen dagbog. Det er jeg
heller ikke som en tanke. Thomas og Ronni er sendt i seng med læserne.

05:11 PC

Forskellen ligger i at hjorte spiser bark. Det gør elgen også. Her i skoven sitrer alle dyr når rygtet går. Louises indre er af det pureste guld og violinsymfonier. Så selvom vi har kørt en masse ned går det nok. Jeg ser dem fra min bakke. Jeg tæller dem og det er nok. Der er omkring 10 000 eller mere. Øv nu kommer Elvis trillende med ørnen som vi kalder Blåmejse. Og rødvin.

05:04 LE

Nu damper stenene og kloden ruller tungt mod morgen
vi halter gennem fingerringe og hvisker som marker i brand.

04:53 LE

Brødrene Woetmann fra Danmark er en skrivemaskine
uden grænser og et hjerte af guld der banker
for alle håbløse sønner bliver skrevet i nat.

04:33 PC

Z-Man løber hastigt med sine hvirvelvindesko gennem luften. Han jager Monstermyre ind i en gyde, hvor gammelt affald ligger tykt blandt rester af en hare. Haren er sprængt men Z-Man ser ondt på Monstermyre.
- Du skal ikke ud til heksen selv!
Skriger Monstermyre. Og kaster sin gulgrønne giftindsmurte tunge mod Z-Man, der behændigt undviger det voldsomme angreb. Men Z-Man snubler og mister kontrollen med sine hvirvelvindesko der laver en tordnende tornado som udraderer hele byen med et smæld. Kun Z-Man overlever i sin anti-beam-uha-da-da-dragt. Så det er meget godt.

04:32 LE - indhentet

I skal være
Søde
Ved hinanden

04:18 LE

Gaflen i den fede hest! Ka Anton, ka
Anton, ka Anton drikke al det hesteblod
der har lagt sig i en pøl under mit skrivebord
og sukkrukken?, ja sørma so, der er blod
i den dreng: Gaflen i den fede hest!

04:13 PC

To brødre bryder ud i latter

på en særlig måde. Ellers
hvide striber overalt.

Planten rør på sine blade.

04:12 LE

Selvmordskeen drejer rundt
så mælk og sukker blir fordelt.

Sæl i flammer
Sæl i flammer

04:08 PC

Anton! Det gør Ant
on i min hånd. Det g
ør virkelig Anton. K
om med et plaster.
Og så en tår.

04:06 PC

Vi lå tit vågne om natten og snakkede om hvad vi ville gøre hvis vi var rige. Vi længtes efter champagne og marker med tusindfryd og heste.

04:02 LE

PræpositionsStyrelsen (PS) meddeler hermed at
vi har underkendt din overtrædelse, hvorfor du
fortsat og i fremtiden herfra skal vedblive med at
gå under eller direkte igennem, i de tilfælde hvor
der er hul igennem er der ingen vej udenom, hvorfor
vi stærkt direktiverer at du holder en fast kurs ligefrem.
PS
vil gerne benytte chancen til et klap for god kampånd og
taler lige til at alle med en etnisk oprindelse af anden
karakter for det siger loven. Kærlig hilsen på vegne.

03:53 PC

Noget
gør ondt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
På toppen af brødrene stormer en verden
ude af takt med bomber og strømme
af blod.

03:50 LE

Men man må huske!, Peter-Clement kan man ikke stole
på han
har personlige interesser i Louise. Rygtet går.
Louises indre er af det pureste guld og violinsymfonier.

03:46 LE

En skiden engel sætter sin fregnede kæbe op
mod øvrigheden, der altså i hendes tilfælde, tæller
både Gud i maskulinum og stille planter med bregneblade
som slør. Med øjet inde i øjet som interessens midtpunkt;
jotak, hun har også læst Laugesens kunsthistorier med
gode råd og alt for meget tro.

03:46 PC

Jeg havde sagt til Anton at han skulle forlade Louise fordi han kørte haren ned.
- Det går ikke, sagde jeg. Haren har et liv. Den græder.

03:42 PC

forresten regner det i Japan.

03:37 PC

i fregnede suk trukket som skruer
af vinden fra træet ingen ballet
men et bladrende blik
og en revne til hjertet som
fregnede suk ind med vinden
er kinden et knitrende kys
som skruer i silende solskin
så se en sejlende læbe
på havets fregnede kæbe.

03:36 LE

Jeg tegner et endeløst forløb med
en rytme og en streg af blod så du
skulle allerede i dag kunne mærke, at denne bror
gentager det cetnrale element før det bliver sagt, vi
er på vej mod nye og spændende tider; alt kan ske
og det hele afhænger af os, he, kunne man forestille sig
et mere fordelagtig udgangspunkt for resten?

03:30 LE

"Listen master can I ask you a question? Is it the fingers, or the brain that you're teaching the lesson?" / White Stripes

03:26 LE

tiktakuret fra Japan sender mit opladte øje et blink
af elektriske, spastiske trækninger og henover jorden
går det med lidt blåt foroven og en mark at løbe på.

Planeterne går i stå henover arket som et forladt øjeblik.

03:22 PC

I can't feel my hand any more, it's alrigt, sleep still // Múm

03:21 LE

Natten over steger de hanekyllinger til varmen så folket ka føle sig langt mere
og længere endnu mere trygt. Og det er godt, for dumme folk, skal plejes og
pusles. Som høns lader folket gerne hovedet kappe af, det er nemlig nemmere med ubevidste krampetrækninger forholdt til alle de overvejelser man skal gøre sig når man først har stiftet familie og bekymringerne!, mens sånogen som os er gjort af et andet
stof og vi tager det i stiv arm og pik og en fuld måne at gale af. Oprøret sættes ind
mod strukturen, man må overbevise sine venner. Fx kan man blive enige om at undergrave forbrugersamfundet, der er to stærke måder at sætte ind og en tredie vej.
Den første måde der også er en metode er som følger: Begræns forbruget af matrielle goder til et minimum, så sparer du også en del lønarbejde (der jo, på et plan, kan sidestilles med at prostiture sig). Det er let at spare på designertøj, Irmaketchup og røde bøffer. Anden metode: Se reklamer og lær dem at kende og gå så i en pæn cirkelbue uden om de varer du kender fra TV og billboards; hermed er reklamen sat ud af funktion. Den tredie vej er økologisk men den gider jeg ikke at tale om. Min store kærlighed er også af betydning, men den taler jeg heller ikke om, da det emne tilhører privatsfæren og det rager kun mig. Med hovedet højt hævet. Venligst og kryds og bolle. LE

03:19 PC

Jeg blev hentet af uret i bilen tiktak bagsædets landskab er japan vidunderlig adspredt elektriske batteristylter får fødderne til at svæve over jorden juhu det er oktober og søndag og pingpong falder hovedet indover arket nærmest formerende.

03:15 PC

opladt øje / bror! vi må vælte
de muskler planterne gemmer
for at stå så stille.

03:11 PC

Mine hænder er elektriske ligesom spastiske
børn der græder vandrer de over tasterne
og skriver verden blå i øjet.

02:10 LE

Jeg kunne observere mangfoldige reaktioner blandt menneskene.
Men jeg kunne kun skelne disse:
"Av!; Halleluja!; Gisp!; Puha!; Bvadr!; Grrrr!!!!"
og så ellers blot undres over hvad i hulen der var sket. Derude på heden.

03:01 LE

Anton og Louise folder sig ind i en telefonboks. Tager et dusin nervepiller og deler dem og kæmper en snes minutter med hinanden og diverse rumspøgelser. En kvartet af kommentarer og udveje kan efterhånden skelnes. Sopran: De har fået forkert nummer. Alt: Anton er blevet kaldt til England med alt betalt. Tenor: Telefonen har ikke ringet. Bas: Det er fuldstændigt umuligt, for der var ingen der ved at de er der sammen i den telefonboks. Men det er lillebror der ringer!

02:09 PC

Louise har fået en hammer i hovedet. Det gør ondt.
Hun klynker
og siger av
av av.

02:04 PC

der hænger stadigt en bordplade i hendes øje
og vi har ikke noget tøj på
min skjorte er blå som igår
hvor hun sagde: hej
du er smuk
og senere dansede og lignede en anden
og var det.

02:00 PC

Hest skyder mave
rammer træ
koen er på isen.

01:53 LE

- På vej hjem kørte jeg en hare ned, sagde Anton. Jeg hørte et dunk og bremsede og steg ud af bussen. Det ene øje var knust, men det lyste stadig. Haren var blevet slynget over taget og lå bag ved bussen. Den var ikke levende, den lå og græd.

01:47 LE

Jeg slæber på traditionen for at de kommende ikke skal
ikke møde den endnu og jeg holder mig for mig selv. Erik
kommer ind af døren. - jeg har læst jeres kort, griner han
og hiver spar es ud af ærmet. Kan I ikke se; ingen overraskelser,
intet billede. Men sne.

01:45 PC

Langt tidligere: Thomas var blevet far til Jonas. Jonas havde ingen mor, så hun hedder ikke noget. Thomas er ikke så ofte sammen med Jonas fordi de kun kan være sammen når de sejler. Louise har intet forhold til Jonas. Jonas bruger sin tid på at tale med Anton. Anton starter med A.

01:35 LE

Man får lyst til at skrive noget fantastisk vigtigt og væsentligt, altså ingen
vandmand i nat, jeg skriver ikke om vandmand, men hvad vil det sige? Det
stabler sig op i ulige rækker, en orange lampe møder en salt sild. - Hej goddag.

Jeg har sendt dem afsted med den gule bus der ikke er en lampe. Hvor meget
identitet kan man suge af eksperimentet? Det bliver en klar og bleg morgen.

"Et fald er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Derfor må vi nu ind og se på hvad årsagerne kan være.". Sorte bønner i lyse kirker. Sorte bønner i en kodet krop. Det er os der har koder som krop.

01:37 PC

Selvmordskeen drejer rundt
så mælk og sukker blir fordelt.

Sæl i flammer
Sæl i flammer

01:34 PC

Jeg kan mærke det nu det er
pausens musik, vinden som en lyd
som en sten vi kan holde. Jeg kan
mærke det nu så konkret
at min væg er vejen igennem
en rude til verden. Bror!
et tog har sat sig med
kløerne spredt imod døden.

01:24 LE

Det er mærkeligt
man mærker det ikke
tiden er et træ
og pausen musik. Vores største
digtere skriver ingenting, men
bøgerne falder alligevel ud af deres hænder

det er let forskudt
skyder en solsort for sjov og tager
et banelegeme mellem mine hænder
"selv døde ting har brug for kærlighed"; bror!;
se her hvad jeg har fundet!, en død solsort.

02:16 LE

Overalt.

og vi har ikke noget tøj på forskellen i detaljen.

00:58 PC

Tiden bevæger sig i hop, man mærker det ikke. Så nu faldt lidt mere af.

01:06 PC

Når haren lægger æg er det ikke æg der kommer ud men små bitte bøger hvor der står ting man godt vil vide det har Jonas fået lært engang han var ude at sejle med sin far Jonas er en stor dreng som ved en masse ting og han har selv læst de bøger haren lægger som ligner æg men bare er runde bøger med et helt specielt flydende indre som man skal være meget klog for at kunne læse Jonas har den evne og fortæller det en dag i marts til Anton som bare griner fjoget du skal ikke grine fjoget siger Jonas det er rigtigt hvad jeg siger siger han han er nemlig en stor dreng og han har også lært at svømme ligesom Jacob Carstensen en gang fik Jonas harens æggebøger galt i halsen og måtte på hospitalet stakkels Jonas stakkels lille knægt han lærer mange ting af de der runde ting som andre ikke ville ja han ved at når man taber dem så sviner det og når man maler på dem blir det påske.

00:50 PC

Og nu: Z-Man i nyt kostume. Baren nedlagt. Et brutalt cirkelspark og en replik fra en hestehalegrum rocker-type:
- En anden gang er det en hare jeg propper op i dig.
Siger han og spytter spydigt på gulvet, der er klistret af ugers spildt øl. Z-Man er ikke til at stoppe, med sine overmenneskelige super evner formår han at vende situationen.
- Du skal huske at se tingene fra flere vinkler.
Siger Z-Man mens han med sin højre hånd affyrer sin superbeamplasma AI oh-no gun mod rockersvinet.
- Ta' den gris.
Afslutter Z-Man og teleporterer sig solskinsvæk.

00:45 LE

forskel på det forskelsløse!
forskel på det forskelsløse!
forskel på det forskelsløse!

00:44 PC

Men. Men hun går alligevel. Hun går ud af døren. Døren er rød. I rummet står et lille rødt rundt café bord med to café stole til. Han sidder stadig ned. Han har en borgerlig skjorte på. Og slips. Der hænger kapers fra hans ene mundvig. Måske er det derfor.

00:34

Totale utilfredsheder i kaotiske systemer

- det er ikke at hun går sin vej, forklarer R., det er ikke
at det er større end det hele og at hun nu ved det. Saven skal spilles i nat.
- Jeg vil bare være et sted med nok rum, hulker P.. Sælen skal brænde i nat.
Det er ikke fordi det kan blive større, men fordi det er for stort. Hvem kan ikke klare det?, jeg siger; totale utilfredsheder i kaotiske systemer; hvor finder vi ro?.
- jeg holder på lyden af dråber der falder fra tagrender, siger en anden. Det er nok og små børn der pludrer som et digt uden mening.

00:24 PC

Den fede hest har sat sig fast
i munden på en stor
stor hare som kan kvidre
badekarret som et skib
i Flensborg Fjord
det regner.

01:18 LE

Det klør over det hele. Mine arme, mit skridt, min hovedbund. En kærlighedssang med sax. Åbner en flaske rødvin jeg deler med mig selv, somom det skulle kunne åbne for noget. Overhovedet. Det er svært når man skriver med en tradition på slæb. Noget må man gøre, hvis ikke, ja hvis ikke det skal ende i det rene ingenting. og blandt andet og blandt andet. Man falder så let ind i rutiner, og hvis man prøver at lade være, så er der intet at falde tilbage på. Der er intet. Som sidste søndag i oktober. Hvorfor hader vi uniformer? Hvorfor bekymre sig om andet end endnu en firnurlig tekstkonstruktion? Man må have noget at falde tilbage på. At. Jeg har et krater mellem mine øjenbryn. Og min lillebror sidder et andet sted med det samme. Hvorfor er der ingen der fortæller os at det både er usundt og dumt det vi har gang i? Hvad har I gang i? Det er tasteturets tappenappen og det billede af sig selv der fortsat glor på en, inde i vinduet.

Mine Herrer! I må ikke dømme os for vores blå øjnes skyld:

Øjne: Blå
Vores: Skyld
Ikke: Os
For: Dømt.

00:13 PC

Thomas og Louise blev helt bange, da det pludselig begyndte at sne og den gule bus kørte galt eller ind i en cyklist. De kunne høre knoglerne kvase da bussens dæk bevægede sig over cyklistens krop. Eller. De bildte sig i hvert fald ind at de hørte det. Men det gik stærkt.
Louise sagde ikke noget.
Ingenting.
Slet intet.
De stivnede bare. Så kørte bussen videre i håbet om, at ingen opdagede ulykken. Thomas ringede igen til Lars-Emil:
- Hei det er Thomas!, sagde han. Lars-Emil var igang med at skrive en bog og klokken var 00:13.
- Hvem?
- Thomas, du ved godt, Thomas! Man kunne mærke noget anspændt ved Thomas' stemme. Det var alvor.
- Allerede, svarede Lars-Emil så og drejede ned af Tagensvej. Min lillebror har øjne der lyser i mørket.

00:12 LE

totale utilfredsheder i kaotiske systemer
- det er ikke at hun gik sin vej, siger Ronni, det er ikke
at det større end det hele og at hun nu ved. Saven skal spilles i nat.
- Jeg vil bare være et sted med nok rum, siger Penelope. Sælen skal brænde i nat.
Det er ikke fordi det kan blive større, men fordi det er for stort. Hvem kan ikke klare det?, jeg siger; totale utilfredsheder i kaotiske systemer; hvor finder vi ro?.
- jeg holder på lyden af dråber der falder fra tagrender, siger en anden. Det er nok og små børn der pludrer som et digt uden mening.

12:00 - LE

Jeg drikker ikke the kun lidt sne
med sukker og med mælk. En krukkes
suk falder ud af din mund og
fylder rigtig meget som en bulldozer
i en park. Du larmer når du går.

Saturday, October 23, 2004

23:59 PC

I skal ikke dømme
os for vores blå
øjnes skyld.

23:57 LE

S-----I-----D-----E-----N
B-----L-----A-----N-----K




23:52 LE

Jeg tænkte på om der var nogen der kunne hjælpe mig med et par problemer jeg går og har:
"der er nogen efter mig" + "jeg skal skrive en bog til i morgen og læserne er ved at falde i søvn, alle som een!" + "min lillebror har øjne der lyser i mørke".

23:47 PC

Bussens hud forvandler fart til asfalt
mens snevejr gør noget ved folk
forvandler bussens hud et menneske
til klemt. Et sving forkert og cyklen
som et fly en sky af jern som ikke
hænger sammen. Kød mod dæk.
Snevejr gør noget ved folk. Snevejr
gør noget ved folk.

23:41 LE

rød bil
hvid kanin
lysblå funktionær:
I fremtiden vil alle være som lys, lover guden i en fodnote. Men hvem kan læse så langt? På baren møder man bare arbejdsløse og kapitalister.

23:35 LE

Inde i skoven står Peter og pisser en anden blå.
- Hvorfor kommer I ikke ind i min skov?, spørger Peter med tomlen
- Hvad gør vi nu?, spørger Louise, Thomas. Thomas nikker og siger det er ok.
Og det er ok og fuglesang og fløjtesang og pigeskrig. Peter folder hænderne og med et let buk, kan han takke for besøget. Thomas og Louise bliver sendt tilbage til byen med en gul bus. Bussen er ligeså flot gul som solen mener Louise og kysser Thomas på tungen. Hvad skal vi lave i morgen?

23:31 PC

Jeg falder i søvn fordi du spænder ben
i anklen knoglemarvsør frisør-
en sætter håret sådan
at vi alle ligner Elvis
som en fod der har det godt.

23:25 PC

En hare kører ind i bilen jeg kan
høre det jeg kan høre det heroppe

fra den drøner ned ad gaden med
sine helt enormt lange ører blafrende

baghjul. Betjent enig. Nu kan jeg se det.
Bilen er rød.

23:14 LE

Man kan sove så dejligt i kærligheden, helt
uden knogler eller brusk. "lillebror!, du må ikke falde i søvn".

Det er svært at tale når man sover eller tænker
på noget andet. Ærligt talt. Et vildvoksent skæg til
et fucking grinern. Hvor bevæger vi os hen?

23:10 PC

Men altså Louise og Thomas går ind i telefonboksen og ringer og får fat i Lars-Emil, som drikker kaffe.
- Ikke lige nu, siger han og lægger på. Han har spildt kaffe på gulvet. Kaffegrumset danner små figurer, som er flotte.
- Hvad gør vi nu? spørger Louise, Thomas. Thomas ved det ikke, for det er vigtigt at tale med Lars-Emil. Det er meget vigtigt. Thomas klør sig skægget. Louise løfter røret igen og ringer efter en Taxa.
De tager i skoven. Klokken er 23:10.

23:08 LE

Men jeg sys altså at musikken og rosinerne er ret
uinspireret, hvis man skal bruge det til etellerandet
og skal man ikke det?, hvilket grundlag at så på?,
hvilken hest at holde på?

Jeg holder på min hest og slår lidt med hovedet og lader
et 'ka du ikke se det?' sive ud mellem læberne, senere
med hovedet mellem lårene er det mine tunge der siver ind.

Lange samtaler der bevæger. Briller at tage af og på. Noget fri jazz
og lidt rødvin; det skal vi ha! te livet ... Tak skal du ha, siger hun til min glød.
Det var dejligt. Du er dejlig, hvisker jeg og bidder et stykke af øret.

23:00 PC

Planten i vinduet står helt stille
det har den gjort længe
hvis det var mig

ville jeg nok
tage et skridt i en retning.

22:49 PC

READYMADE // Vita Andersen, Tryghedsnarkomaner, Depression

Der var ikke det digteren ikke havde forsøgt
ejerlejlighed
skifte type
kassebukser
et smukt smil
krydderurter i lerpotter
kærlighed
skifte job
håndbøger i filosofi
digteren klarede sig dårligere og dårligere
jo ældre digteren blev
mere uegnet til alting
digteren følte at ligemeget hvad digteren gjorde
spildte digteren tiden
på den ene eller anden måde
andre spildte ikke tiden tænkte digteren
der var noget digteren skulle nå
digteren vidste ikke hvad
digteren havde prøvet det meste

digteren tænkte meget på døden
nu gik digteren til psukiater
digteren fik mange piller
digteren sov godt om natten
natten var lykkeligst
digteren drømte intet
digteren talte dagene op
gode dage
dårlige dage
der var flest af de dårlige
om dagen kunne digteren næsten ingenting
ikke holde ud at være sammen med sig selv
heller ikke med nogen andre
digteren sad tit med pilleglasset i hånden
det gav digteren tryghed
digteren ville alligevel kunne bestemme til sidst
hvis det skulle være
lidt frihed
havde digteren da
selv om digteren ikke kunne gå til bageren nu
uden at briste i gråd
digteren vidste ikke hvorfor
digteren syntes det var uretfærdigt
at netop digteren
der havde gjort alt
hvad de havde sagt
skulle have det sådan
digteren havde opført sig ordentligt
ikke altid gjort hvad digteren havde lyst til
men hvad de havde forventet af digteren
digteren havde opfyldt deres krav
og nu tænkte digteren kun på døden.

22:36 LE

(pisser og laver kaffe)

22:18 PC

Som vi alle ved, står det ikke alt for godt til på jorden - der er adskillige økologiske truede buler på overfladen - Et gammelt sagn fortæller, at de buler stammer fra Den Sorte Eneboers negative aktivitet . og modstykket til ham er Den Hvide Eneboer, som trækker i modsat retning.
Idag giver modsætningen mellem de to sig udslag i, at diverse grupper prøver at beskytte deres egne interesser under dække af at ville redde verden. Lad os se, hvordan et typisk sammenstød mellem sort og hvidt går for sig i København... hvor digterne naturligvis også deltager:

22:16 LE

Nu lader jeg talen rulle i dit hele fjæs, med mening og sukker i, omvendt det samme som hermed en grønnere eng. Sirup og hvidløg. Alt frem for en enke kommer marcherende mod vores drengedrenge; en af dagene skal vi ud af hullet og ind gennem byen med alt hvad der hører til der som en fortsættelse af der kan stå det hele i et enkelt ord. Kan du gætte hvad ordet er? Der er altid flere muligheder for et rigtigt svar, så længe det er rigtigt for dig er det godt nok, ikke sandt. Vejret som en mulighed, resten som en forlængelse. I det samme som et sæt af trækninger i kroppen, elektrisk nervesystem, men håret rejser sig ikke, hvad var det du ville sige. De tror at digtene var dårligere dengang mønstret var mere - rodet, tror jeg er det rette ord. Gode digte er ikke lige med gennemskuelige systemer, ikke sanselighed, ikke idéer og slet ikke. Ved du hvorfor jeg altid taler om tordenregn, ja jeg har endnu nævnt det ord i aften, men nu og før. Ved du hvorfor? Det er ligetil; man må gå ud i tordenregnen, netop fordi man bliver forkølet og det er dumt. Så lever man så meget stærkere, for at bringe et spørgsmål op der er fortæsket. Stavefejlen som meningsfrembringer. Tegnet som! forstyrrelse.

22:00 PC

Det er svært at tale. Svært at sige
noget. Ærligt talt. Jeg hader det.
Som nu. Hvor mørket fylder hele
byen med kliche. Jeg savler hud-
en ud: Teskeens tømmerflåde.

Overalt.

21:55 PC

Uden at tænke på de plettede bukser
og på kagen ser jeg at
i dømmer os for hånden dømmer
os for øjet bror! mit øjes blå
er faldet ud på stenen dér og bror
jeg siger hun går igennem byen
og forsvinder jeg forsvinder.

21:46 LE

Der går tusind tårer gennem byen
på konsekvenserne kan der bygges et slot
gispet op af jordens fråde og jeg
får pletter på mine bukser.

Jeg tager krukken med suk og tømmer den i et drag
snevejr gør noget ved folk. Der er fugle i øjet i nat, hvor de
sidder med den forskel og savner hånden sådan.

21:38 LE input fra tidligere


Digt til Og Alle

Der går tusind tårer gennem byen
hjernen lyser grønt
men alleerne er lange du vender
elgen mod M/S Nelly
vejret står stærkt og kvidrer

torskeflag, godaften
vi er så gamle nu. Og så lykkelige.

21:44 PC

jeg har det
som træerne, der vokser op af jorden
og er bundet fast for neden
for at vente på at vælte,
rådne, rammes af et lyn. Jeg
har det her på tungen,
det er stilhed.

21:32 PC

Jeg kan ikke tænke på andet end en pige, der kan bevæge sig.

21:31 LE

Thomas menneskesøn vurderer kort - nej
vi kan ikke være i himlen for hvem vil være dværg? - tja, jeg ved snart ikke, man kan være så meget, græder Louise. HenvenTilLæseren - hvad gør du her, prøver at rette min virkelighed ud? Bare skrive digte ind i vikeligheden. Uden at tænke
på konsekvenserne kan der bygges et slot.

21:26 LE

Mesteren banker syv tomme søm i stolen
hvilken by taler vi om? Det må vi finde ud af ud
og opsøg byen København sidst i oktober!

Og som et svar
toner en klar,
underbar, drengeklar stemme i mig:
Endnu ej, nej! Endnu ej, nej!

21:25 PC (input fra tidligere)

I himlen er vi dværge
gispet op af jordens fråde
hun har slugt så meget regn

se nu tisser han igen.

21:23 LE

21:21 PC

- Goddag! dit opklappede bord, siger Thomas. Han er sammen med Louise og fortæller at for enden af Borgergade bor der er en stor stor ørn, som hedder blåmejse.
- Bordet er et digt, tilføjer Louise muntert. Jeg har sat dem her, for at de kan tale.
- Nej, digtet er et bord, retter Thomas Louise. Digtet er et bord fordi det ikke handler men er. De holder i hånd og er begyndt at gå igennem den store ørn. Blåmejse. Da de er midt inde i ørnen ser de at den er fuld af rødvin.
- Mærkeligt, mærkeligt, siger Louise og tager en tår.
Senere går de videre mod en telefon boks.

21:13 LE

I aften skriver vi pilsnerdigte, lette og lyse som sommerpiger
København sidst i oktober. Mørk nat og rusk.

21:11 LE

Denne fiktion er læder i mit ansigt; man kan bare se
mine tænder er hvide og der er intet ondt i denne selvmordsteske
sætter alt på et brædt, for sølvsmedens skyld! Og den
er væk i det sorte hav. Det sorte hav flyder over af uro og jeg
får pletter på mine bukser.

21:06 PC

En teske taler om at
drukne sig i fløde
jeg
kan holde den imens
den rører rundt.

21:03 LE

Bølger bryder engle op
jeg brækker stammer tramper

udenfor endelig
skoven
dér er delt i net
delt i tykke reb loftet har fået stuk! Jeg
sender en
ond tanke, til alle mine medborgere.

20:58 PC

I stuen græsser koen
med livet og viljen.

21:00 LE

Der står en krukke suk under bordet, tankerne ligger spredt
udover bordet der allerede er fyldt op af andre, mere dagligdags ting.

Der findes et udsagn der lugter af kærlighed, men er noget andet
udenfor er der meget mørkt, der er bare meget mørkt. Det er der også under bordet.

Jeg tager krukken med suk og tømmer den i et drag!

20:55 PC

Min verden begynder lige hér, hvor insekter dræber hinanden og nogen banker på døren til hjernen. Hjerne Fjerne hjerne åben dig. De taler deres kroppe op. En kvinde der, jeg glemmer hende. Nej. Hun banker på den åbne pande. "Jeg vil ind. Jeg vil ind". Det cirkler rundt og rammer mig som bomber. Bænkebideren bider sig vej gennem huden i kinderne. "Jeg vil ind. Jeg vil ind". Snevejr gør noget ved folk. Snevejr gør noget ved folk.

20:53 LE

En rosin falder fra 1500 rosiner og bliver ensom. En
ensom rosin rynker brynene og piler
henover skrivebordet. Jeg har ventet tålmodigt så længe, hvad
skete der i går? (frygt og lidelse) Jeg var bare på tur. - alene?

Jep, jeg tabte de andre et sted. Et sted derude. Griner en håndfuld rosiner
til Gud på en udspændt line.

20:46 PC

Bølger bryder hesten op
jeg brækker kviste lister

udenfor omsidder
træet
dér er delt i tråde
delt i tynde tråde loftet

er en mærkelig måde
hvorfor ikke? hvorfor egentlig?

hesten vrinsker tankerne til døde.

20:41 LE

Koen løfter sit yver ned over min mund, jeg kender dig altid igen
og kan ikke trække vejret. Mintgrønne vægge. Rolige hænder
holder mine hænder fast, hold fastere, siger en stemme. Der er
myrer der marcherer i mit hovede, nej, det er musikken. Der er
alt for megen uro og stemmer der pludrer henover hinanden.

Jeg lader det sive mellem mine læber, det er ikke min virkelighed.

20:24 LE

Døm os ikke
for vores blå øjnes
skyld

19:02 LE

koger mad som metafor en halv times tid efter kommaet skærer gennem maden. Natten er lang og sort og mørk og dunkel og kold og så videre.

18:51 PC (input fra tidligere)

Når man nu svømmer rundt i det man kalder verden
når fødderne svæver over ens hoved
når tiden forsvinder og intet giver mening
hvad så? Jeg siger det kun for at vide
om det vi søger er sandheden selv eller bare
en elg vi kan skrive og skrige til verden
til folket måske. En elg! En elg! En elg!
har sat sig lige der på bjergfyrens våde
og knoglede gren. Den tåge vi taler igennem
har intet med bunden at gøre.

18:44 LE

Snevejr gør noget ved folk, folk
er aldrig det samme bagefter, bagefter
bryder verset sammen, jeg kalder
tågen der har sat sig på sneen for
den transperante død.

18:36 LE

Sternberg spørger: "Jeg er vild med den elg. Bare jeg dog vidste hvad den betød. Hvad betyder en elg?". Hvad skal man svare?, jeg kan sige så meget at elgen dukkede op første gang som en henvisning til værthuset "The Moose", hvor vi (Peter-Clement og undertegnet) flere gange har drukket sammen. Men hvad har elgen udviklet sig til?, jeg ved det dårligt nok.

18:31 PC

Bror! Der er fugle i øjet
og røgen forstyrrer fungerer som maske
mit bælte er rødt og hvad så?

18:16 LE

Efter flyveturen placerede vi grise i sofaarrangementet og drak rødvin og øl og snakkede. Så skulle vi se et drab i stuen. Det var en tradition. Der kom nye bevidstheder (om liv og død) hvert nytår. Jeg forstod meget lidt, men lo alligevel af og til. Ronni sad ved siden af mig i sofaen.

18:15 PC

To brødre skriver verden
ind i stuen hvor de

sidder med den forskel
at en elg har sat sig fast
imellem dét

som er en dagligdag
og dét de ser på tv.

18:11 PC

en torsk er også en fisk
en fisk er ingen dagbog

nej

og ik et digt et digt
er hånden ud i luften

firkant tegnet
hun er stum.

18:02 LE

Hvordan kan der ikke være forskel?

18:02 PC

Som morgen vågner lykken
hun
forholder sig til træ
og høvler stemmen rusten
selvom smuk

17:59 LE

Efter Fjenderne

Solo:
Bror! Bror! Bryd

Kor:
fjendens hæle!

Solo:
Bryd - bryd

Kor:
fjendens hæle!

Solo:
Piger stem i!

Kor:
Vi vil bede broderen!

Solo:
Bryd - bryd

Kor:
Fjendens hæle!

Solo:
Morgenkugle, der står op -

Kor:
og aftenhåb!

Solo:
Bryd - bryd

Kor:
Fjendens hæle!

Solo:
Du, der venter til himlen er rød - bryd

Kor:
Fjendens hæle!




(frit efter gengivelsen af en traditionel Massai-sang (Østafrika), som jeg har fundet i "Primitiv Lyrik", Carit Andersens Forlag, 1946)

17:46 LE

Forfatteren er blevet for lille til sit liv
det er noget lort
han græder hver aften
og hans liv er blevet for lille til ham
det er så hårdt
begge dele
igår mødte forfatteren en pige
han skulle hilse dig fra hende
han ved det ikke
hvorfor er alt så hårdt?
hvorfor giver ingenting mening?
forfatteren kan bombe deres huse
istedet for at pille navle
under københavn i huler
og sige at tingene ikke fungerer
og at verden er ved at falde fra hinanden
forfatteren kunne sige at folket er dumt.

17:46 PC

Tungen er en lige vej fra
kroppen ud mod verden
jeg har ondt i mine tænd
er savner hånden sådan

17:38 LE

Hey Bror! (Peter); du må blive på scenen og udsige
dine digte sådan undergraver du nok alt hvad du siger
er håb så tag ikke dine måb med dig i vrede men distance
og skarpe lys ind i min mund, hvor skal jeg så vende mig?

Mod elgen som håb?, jeg har min paraply og du har dit bælte
så stilen er forskellig men man siger vi kommer fra det samme.
Skulle vi komme fra det samme og hvortil?:

Aldrig kunne jeg se mig sikker, men mit snit i mit blod er
en sti der er min som din, uden at betænke det fjerne der slår ind. Det
konkrete er underforstået.

17:30 LE

En grøn slange ligger og glor, der findes
en rytme der er digtets, dagen trækker sig
sammen og sætter hovedet på hæld, mine
briller fik diamanter og en tåge at se gennem.

Midt i en dag som på vid gab
uden en sol og uden en sjæl

Midt i en dag på vid gab
fik jeg diamanter og tågen, men

en grøn slange ligger og glor, tænker
en tankebobbel: "en langsom og smertefuld død"

Midt i en dag som på vid gab
uden en stol og uden en sæl.

Sølle dreng, siger Thomas og videre
"Zoioiinnggg!!!".

17:24 PC

En elg er en hjort, og jeg er forelsket
som en kran her idag hvor

La La Land allerede danner 85kold
brændt. Tjærevand

og ingen kender hendes navn.
Elgen former træet til en
krukke suk.

17:16 PC

Thomas ler stadig.

17:08 PC

Zoioiinnggg!! Hans slag slog ud i vinden og han rejste sin venstre næve op i luften og sagde:
- Jeg er frihedens beskytter! Jeg er Z-Man!
De måbende hårdhjertede forbrydere bandede og svovlede.
- Du skal være hurtig, hvis du skal nå at fange os!
Sagde den ene.
- Jeg er ligeglad!
Svarede Z-Man og afslørrede sin identitet. I virkeligheden var han ikke meget større end en moderne mobiltelefon. Og med sløret ro sagde han:
- Jeg er Thomas! Jeg er mennesket! Jeg er alt dét.
De opholdte sig på en snusket bar, sådan en som man slet ikke ville skrive hjem om, men den havde sine fornøjelser. På lokummet lå der pornoblade og i baren kunne man kun købe guldøl. Det var en bar for hårde mænd. Ubarberede mænd. Mænd med lugten af sved hængende som optrækker krøller omkring sig.
- Så løber vi folkens!
Sagde den ene af de hærdede skurke. Og de begyndte at løbe rundt i baren.
Wraaeuuummwwwwwehht!
Sagde det så.

16:55 PC

Jeg er blevet for lille til mit liv
det er noget lort
jeg græder hver aften
og mit liv er blevet for lille til mig
det er så hårdt
begge dele
igår mødte jeg en pige
jeg skulle hilse dig fra hende
jeg jeg ved det ikke
hvorfor er alt så hårdt?
hvorfor giver ingenting mening?
jeg kan bombe deres huse
istedet for at pille navle
under københavn i huler
og sige at tingene ikke fungerer
og at verden er ved at falde fra hinanden
jeg kunne sige at folket er dumt.

16:26 LE

Jeg vil gå ned af trappen og ud i gården hvor min lilla damecykel står og jeg vil tage den mellem mine hænder og hoppe i sadlen og ud af porten og ud i byen og til Fakta (5 minutter) og skaffe flere: smøger, kaffe, kiks (altså: forsyninger (syninger). Er tilbage om en halv time.

16:32 PC

Det er midt på dagen. Klokken er 16:32. Hun sidder i en stol. Det kan vi se. Vi kan se at hendes hovede sidder skævt. Hagen hænger løst og hendes savl drypper på hendes skulder. Et andet sted, der sker noget andet.

16:20 LE

Du skulle se mine noter i sprog, jeg omhandler
hvad jeg ser og hvad jeg forstår og jeg forstår
alt for lidt at. Mens nødvendigheden tager fløjten
og fløjter højt som et skrig.

16:18 PC

Koen svinger højre ånd
og limer staten fast til jeg

har sagt det sådan:
se det sner' og sneen er kan

mærker venstre ånd
og brøler.

16:10 LE

bortset fra et o for meget
(already now!)
"på gaden" udelades og istedet "Solen skinnede og i vinduet på[?] nr. 32 sad en mand og spillede guitar...

Indholdsfortegnelse over den drik jeg drikker:
LIMONÁDA S KOLOVOU PRICHUTOU. ZLOZENIE: VODA, FRKUTOZOGLUKOZOVY SIRUP, OXID UHLICITY. OSV.

16:09 PC

Min tekst er en flade jeg
skriver tomme ting og ting
der siger mere end
at olieprisen stiger dét
er ikke kunstens rolle ikke
digtets. Digtets rolle er
at være godt og ødelægge samfundet
ved at være godt.

16:01 LE

sorte bønner sætter sig under bogstavernes
fødder sorte bønner sendes afsted til den ukendte
på netværket sorte bønner om sarte maver og
gale streger sorte bønner skal skrives i nat sorte
håb som håb for de håbløse. Vi har blå tænder og rullekraver af sort
til en skjorte.

16:03 PC

Jeg siger det jeg gør

15:51 LE

Du skrev (14:28):

"Altså: digtet taler ofte om sig selv
som vi når elgen trækker
i et ben og fylder vores løgn
med tøj
."

Jeg forstår ikke sidste del. Vi taler om os selv som digte, men kun når elgen trækker "i et ben"? og hvordan kan der være tøj i løgnen. Der er tøj i løgnen som vi tager på, men det er elgen i det ene ben der gør det og det udløser at vi tale om os selv. Altså: Det totale selvsving, er det en poetik? Så forstår jeg det, men godtage det, hvem kan det der går ind for at staten skal støtte den "nye litteratur"?

15:49 PC

Hvad ellers?

15:47 PC

Momberg skriver:
Små bare födder hen over tæppet pitter patter pitter patter
first steps in english a as in name mörke öjne kruset hår b as in
bee lille calvin sætter sig på faderens knæ d as in door mode-
ren ind ad dören öjne som onyx e as in three
barnet er bange for hendes öjne
o as in go daddy shall dress me!

15:42 LE

Væltede min kaffekande henover tasteturet; bogstaverne klistrer herfra.

15:39 LE

- Harald, du har ikke levet forgæves.
- nej, det ved jeg godt, men ved du hvad?
- nej?
- det er det vigtigste man må notere, resten skal gemmes til virkeligheden.
- nej?
- jo, ka du ikke se det, man må sortere for det er gennem sorteringen at det bliver kunst, altså kunsten kan sammenlignes med affaldssortering.
- nu taler du om kunsten?
- ja, det er jo gennem kunsten jeg ikke lever forgæves, som du sagde.
- nå, tænkte nærmere på at du var noget for din næste, nærmere din familie.
- hvad?

15:30 PC

Der er mange ting man ikke vil der gør man gør de ting man ikke vil.

15:29 LE

Per Aage skriver:

"Den franske digter Jacques Roubaud siger, at poesi er vanskelig, fordi det er
en måde at opfatte sproget på, der er for enkel. Poesiens betyden, dens mening,
dens "villen-sigen", er enklere end andre udtryksgenres, for så vidt den er mere
bogstavelig.

15:25 LE

Et øjeblik lader jeg det fortsætte uden bremser og linieskiftene smidt ud til højre, jeg opridser situationen; vi sidder og skriver uden at ane. Det er lørdag og gråvejr, og dette kommer til at stå i en bog af papir og plast. Man må kalde det tekst for at holde tungen lige i munden, med tungen lige i munden bevæger det sig henover og ind til en kerne der ikke kan kendes for den der betragter skubber til figuren så balancen altså ikke kan holdes, balancen mellem figurene er vigtig i visse henseender, men denne? Denne dag er en begyndelse på et mønster, og ja jeg ved godt jeg trækker på hvad jeg hørte i går, man hvad andet skulle man trække på?, sin fantasi? Den saver jeg over og siger der er ingen forskel på fantasien og det umiddelbare som man hørte i går når man kigger efter. Så ned og kig efter, jeg bukker mig og undres?, hvorfor dør de store digtere i disse dage, som om de ved at det går galt, det kan ikke længere gå på denne måde, sådan med en ond præsident og stigende oliepriser og have og så videre, selvom det er paradoksalt, kan man vel næppe kalde det digte eller hur?

15:23 PC

- Fjolset tror, han kan kører fra mig!
- Sådan!
- Så er han for anker!
- Og så slår vi superbremsen til!
- Uaaaaargh!
-Dig igen, Slim? Skulle du ikke skifte livsstil?
- Støn!
- Der var fart på! Jeg havde tunet motoren.
- Ja, men du var alligevel ikke hurtig nok.
- Det er også fordi du har alle de smarte dingenoter.
- Ja, men sådan har det ikke altid været!
- Har det ikke? Fortæl, fortæl!
- Jeg har haft meget bøvl, og jeg måtte klare mig på egen hånd...

15:17 LE

Jeg ville aldrig tale om
at ønske mig vinger og at
tale om sekundtimen som om

(Tyre på parade)

15:17 PC

Jeg ved ikke hvorfor det blev Thomas. Det er nok en tidligere figur. Ham og Louise. Det er dem, som saver hinanden i stykker. De kommer fra Danmark og er næsten ikke dumme. Vi drejer rundt som en kugle.

15:09 PC

tunge mennesker dyrker yoga med fødderne i bussen

15:08 LE

Abstrakt komposition, senere igen

Thomas
thomas
thomas

Thomas
thomas
thomas

Thomas
Thomas
thomas

Thomas
thomas
thomas

Thomas
thomas

Thomas
Thomas

Thomas

15:04 LE

Abstrakt komposition, senere

Kran
blod
lys

Finger
økologi
roser, roser (30 kroner)

Salme
Solarium
kran

Lyden af by, fjern
park
finger

Krematorium
mars

Liv
Død

Lys

15:04 PC

Thomas kunne ikke andet end at le og spørge hvordan det gik. At ønske sig vinger og at. Jeg mener. Du siger så meget, men hvad gør man når man står i naturen og skal tage stilling til sådanne ting? Han ringede igen senere og jeg fortalte ham om dyrene, og om at jeg havde set en hjort hænge i et af træerne. Snevejr gør noget ved folk. Thomas sagde latter. Nu. Begynder det at regne. Jeg drukner i hans telefon. Thomas tog vejen ned ad Sølvgade og drejede af ved Borgergade. Det regner ikke, men himlen er grå og jeg har ingenting at sige.

14:56 LE

Væggen vejret røgen
slangen tanken folket
og en helgen så fin og en helgen så fin.

Horn knogler hår
briller hænder og tænder
kooen løfter sit yver ned over min mund,
hvad kan der ske, væggen og folket. jeg kan ikke trække vejret.

Hornstunge siger, man må, men rummet er dunkelt.

14:55 PC

Jeg skulle der står i skal ikke dømme
os for vores blå øjne skyld skulle står
glemme videre og følge væggen

der står ikke noget: Planten
har lagt sig
ud. du
slår græs jeg slår mave
vi bokser gennem
livet. Burning up La La Land.

14:50 PC

I care because you do. I care because you do. I care
because you do. Wet tip hen ax.
Sæl i flammer / Sæl i flammer.

14:50 LE

Jeg vil gerne have at læseren læser skriften på væggen
og jeg vil gerne have godt vejr, jeg vil gerne have sol og blæst, det er det
bedste for jeg vil gerne kunne sige at jeg var udover vejret (vejret er der altid)
og altså og jeg er allerede udover det hele, men det står ind.

Snevejr gør noget ved folk.

14:44 PC

- Hvorfor fortæller du mig ikke bare, hvad du vil?
Hun lo næsten. Jeg kunne ikke svare. Jeg kunne ikke svare, men væggen var hvid. Så lavede vi æggesnaps og drak det og gik udenfor. Det var godt vejr. Solen skinnede og i nr. 32 sad en mand og spillede guitar på gaden. Han smilede, men var smuk.
- Allerede, sagde jeg så. Allerede.
Men det var ikke det værste, mange af dem blev også ædt af tigre og kvælerslanger og de fleste af dem døde med det samme. Snevejr gør noget ved folk.
Snevejr gør noget ved folk.

14:42 LE

Jeg havde en samtale i går, hvor hun kom med den betragtning: at hvis man skulle spille en gammel fin dame til drama f.eks. så lavede alle denneher med en lillefinger der står og stritter og slubrer af kaffen. Man kan overføre det til digtning, man falder i huller og rutiner (metaforer der trækker på klichéen), præcis som når man indleder en samtale med et "hvordan går det?". Hvis du forstår så læs mine læber. (Døm os ikke for vores blå øjnes skyld!)

14:38 LE

Det er forbandet koldt, jeg har sparet
på varmen for oliepriserne er høje jeg
tager min frakke på og ja, jeg tager et
stykke af den foruroligende stilhed og
putter den ind i min mund. Hører "The
Sound of Silence", regnen siler ned. Tager
en tår af det sorte. Smask!, så har
strålen smidt sig på asfalten. Det løber sammen.
Sammen er der mulighed for nye opdagelse, man
må holde fast. Jeg noterede den anden dag i min
notesbog (til litteraturhistorie):
"At blive kneppet af en helgen". Tingene hænger sammen.

14:37 PC

Tagets røde sten og regnen hér
der falder og er svær at fange
med et blik som hun er svær at finde
frem fra verden udenfor

hun fylder meget mere end
den regn der fylder luften ud

jeg glemmer ting
der sker omkring mig.

14:28 PC

Altså: digtet taler ofte om sig selv
som vi når elgen trækker
i et ben og fylder vores løgn
med tøj.

14:24 PC

Snespildt i håret træder ting i karakter
du ryger smøger jeg kan ikke bruge
dét billede jeg har spist en kiks og ondt i hovedet
det er søvnen som forvandler håret
væk til sne og sukker i mit jeg geares op og
klasker maven ud i rummet smask!
det er langsomt blevet søvn og snork
i spurvens gamle hage næbbet
op mod vinden skriftens dykkerstyr
går ud og blæser himlen grøn nej grå
så grå som nu så snart er dagen blevet aften mørk
jeg læser Stein hun skriver
"It is a winning cake" og andre ting vi
skriver bare ting og siger fogh er spasser
mens det hår der gror for oven spilder
sneen ned til ørknen, hvad er dét
der sker?

14:19 LE

(pisser og laver kaffe)

14:16 PC

Hun er to i krop
og glider i en solsort
vandet bølger ikke mere

for selvom vinden
rammer træet rasler bladene
du ligner det jeg siger.

14:15 LE

Man kan hurtigt finde en formel hvormed
man kan sende digte ud i verden
i hurtige skift
, bare fordi
tiden er en faktor og teksten kan rulle, huske:

forskel på det forskelsløse!
forskel på det forskelsløse!
forskel på det forskelsløse!

14:11 LE

Irma hedder Else

Lithium og røg m. sild og snaps, denne
håbløse (der er intet håb for de håbløse!) digter
trænger til en ny plade. Jeg sætter en anden
plade på. Irma hedder Else. Næsten som vores
søster, der også gemmer sig et sted. Min gård er
grå og himlen er grå, men der er mønstre! Jeg
har allerede røget fem cigaretter på den første time, ikke
at det betyder noget andet end som tidsbillede. Blah! Så
længe jeg er håbløs er der håb endnu. Et jeg der er Gud. Lithium
og snaps.

14:05 PC

Vi har alting vi har maven der er sulten vi har
skoven der har træer og dyr vi
har ørknen og elgen vi har intet på tungen
og dog
siger vi mere end fodbold og håndbold og
rundbold og vi har det da sjovt
og det virker det kører
som en bus der bare kører og kører der-
hen hvor vi spiller bolden op til den
anden vi spiller bolden
op og det rykker ved noget. Ved hvad?
Ved livet og alt uden mening. Hvorfor
skrive digte for granater og svin?

14:04 LE

Södergran skriver:

"skønhed er ikke den tynde sovs hvori digtere serverer sig selv,
skønhed er at føre krig og søge lykke,
skønhed er at tjene højere magter
"

13:59 LE

Krandigtet når ud i alle hjørner og jeg
skriver på de undladte ting, således konkret
igen bobeholder jeg mig afsted mod vest! Bror!,
er du med på den tur?, man siger så meget
men mener intet, man mener intet og ser ud over
syv favne. Der er bare en ørken af sand. Jeg har
intet på tungen.

13:59 PC

Bror jeg så dig
jeg så dig
i en negl
som et fnis
sled du lam bag de duller.

En ufattelig 'Q'-hær har rejst sig,
også i din mus viger ørene med deres længsler,
som jég flytter du nu dig selv
hen til skruptudsens seje sang gennem styrtregn.

Når de mindre piger (billedet)
fra din mave fuld af tørke og hvidt
skyggeplanter tudsernes ost.
Også du grænser op til hesten hentet.

13:51 LE

Jeg siger bare, hold dig fra lesbiske piger, de griner
svulstigthøjt og borer deres fine fine fingre i din hud. Thomas
er en anden sag, ham må man svare!, kan man bare lade
ham vente, når nu?, en bålmejse og ingen rødvin, det skal
nok gå godt.

13:45 LE

Brødrene Woetmann fra Danmark hader uniformer!

Hvorfor hader vi uniformer?


Hvor strålende og stolte
ser brødrene ud. Med lange
arme. Dinglende fra skuldrene. Og
klodens holdeplads oplyst af
skærmenes blege stråler.

Danmarks sønner
har sange der stræber højt

De hader
uniformer Ikke
silkestoffer De hader
uniformer Ikke silkestoffer.

Synger: "Vi hader uniformer, ikke silkepiger, ikke silkepiger"

13:43 PC

Jeg svarede ikke Thomas fordi det var begyndt at regne, og fordi jeg i en periode for et par år siden var forelsket i en pige der var lesbisk. Det gjorde ondt dengang. Det var hårdt. Hun havde de mest fantastiske øjne. Nu ved jeg det. Det var en blåmejse, dér i træet. Den pippede sådan som fugle gør vidunderlig let. Jeg. Jeg kan ikke li' rødvin.

13:38 PC

Jeg spiser ingenting store-
bror jeg spiser ord og knugler
i min mave. hoved ondt
så sundt som byen sang igår

der satte bjerget sine
øjne træer jeg spiser ingen-
ting. Hun er fundet frem igen
sådan!

13:33 PC

En hjort er en elg. Ler
ofte mer. I træet hænger den.
Hvorfor? Fordi det regner
ikke her. Det rasler kun
i bladene. Og dét
kan elgen li' fordi
når vinden vender sig
mod træer rasler det
i blade.

13:30 LE

Lillebror! Jeg kunne tænke
mig at vide; hvad er det du spiser
sådan helt konkret og hvad skal jeg spise?

13:26 LE

Den første læser hedder Ronni og jeg hilser
men en arm ud af munden og Thomas kommer forbi.
Det går godt med Thomas ude i naturen for Thomas
er mere et dyr end alt muligt andet. Bøgerne lægger
sig i stabler og roden til alt ondt er Thomas der dårligt kender os, hvis vi
skulle mødes på gaden. Ronni er en hjort og han springer.

13:26 PC

Altså: digtet er en kran vi bygger den
så andre kan
begynde byggeriet heromkring
hvor verden er så hvid
så inderlig så alt
for underlig i tegnets grene
grå stær. Altså: digtet er en kran
jeg løfter livet med
et håndtag drikker ikke meget
spiser også ting konkret.

13:22 LE

Selvom træerne ser sådan ud
begynder verden med en bombe
og en hest kravler ud af den første
hare og Heiler til himlen. Hestehåret
står til alle sider og hesten ligner
en professor eller profet.

Verden er lige begyndt.

13:21 PC

Han ringede i går. Han ringede. Han sagde:
- Hej, det er Thomas! Hvordan går det.
Han sagde næsten ikke mere. Men det kunne han havde gjort. Jeg var ude i naturen. Jeg var ude i naturen, da han ringede. Da Thomas ringede stod jeg ude i naturen og så på dyrene. Dyrene var i deres es. De havde spændt bøger fast til maven så de virkede klogere. Jeg nød synet.
Det var sjov at se på dyrene.
Der var hjorte.
Høns.
Køer.
Og en fugl. En blåmejse eller en ørn. Det var svært at se. Jeg prøvede at finde ud af hvilke fugl det var.
Jeg bladrede i forskellige bøger. Jeg undersøgte det virkelig intenst. Det var imens jeg bladrede helt enormt heftigt i mine bøger at han ringede.

13:17 PC

Sådan selvom træer
lægger maven ud

så sidder vi og venter
her kan ses en

plante her begynder verden
med en bombe som
vi maler huden ud og råber:
hvad er det der sker? hvor
skal hesten hen i haren?

som er nydelig i håret - dog
er skægget vokset vildt

han siger "Heil"
men ligner ikke sådan een.

13:16 LE

Man kan lade det begynde. Forberedelserne på plads:
Musik, kaffe, cigaretter, tastatur, internetforbindelse.

Dagens Information:
"Heil på Capitol Hill", "Hvorfor hader vi uniformer?",
"Irma hedder Else" og "Efter fjenderne". Det
er besynderligt som avisartikler er oplagte til titler
på digte. Så er man også sikret et vist politisk indhold.

Jeg lader det begynde med.

Heil på Capitol Hill

Man kravler op på toppen og ser sig om, regnen
som diamanter på brillerne og Præsidenten som
en skiden engel udtrykker bekymring om "Verdens Tilstand".

Der er to brødre og de marcherer ude af takt med
tiden udtrykker sig i et uforståeligt sprog. Noget
gør ondt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Betingelserne
er til stede.

13:08 PC

To brødre rækker tungen ud-
over verden de ligner

noget jeg er den ene jeg
er den ene og mit

hoved slår en streg i porten
hvor en elg har sat
sig fast imellem
skrevet.
Læder er vi. Vores far sendte os ud i verden.

Sange var vi. Vores far sendte os til verden.

Friday, October 22, 2004